HJÆLP! Vi mangler boliger i Århusområdet
Efterspørgslen på lejeboliger i Århus nu er så massiv, at Scandia Housing har problemer med at følge med efterspørgslen.
For at imødekomme efterspørgslen på lejeboliger har Scandia Housing indledt en massiv kampagne mod de mange boligejere, der har tomme boliger stående til salg, og som hver måned selv må finansiere de dyre afdrag.
”Mange nyopførte huse og lejligheder kan udelukkende sælges med tab i dag. Derfor vil det ofte være en bedre forretning at udleje dem i en periode, og vente med at sælge, til ejendomsmarkedet har rettet sig”, siger Peter Høyer, administrerende direktør.
I Scandia Housing har man da også over de sidste to år oplevet, at ”almindelige” danskere såvel som professionelle udlejere og entreprenører henvender sig, at få udlejet deres boliger. Husene udlejes typisk for en periode på 2-3 år, mens lejlighederne udlejes fra alt fra helt korte perioder på 3-6 måneder og op til 3-4 år.
”Når vi oplever en markant øget efterspørgsel på boliger i Århus området skyldes det flere faktorer. Situationen på boligmarkedet gør, at man mange danskere undlader at købe fast ejendom i øjeblikket, og i stedet vælger at leje for en periode. Kombineret med at de store jyske virksomheder nu begynder at hente mange udenlandske medarbejdere til landet i kølvandet på en lang periode med ansættelsesstop og fyringer, oplever vi, at vi at markedet hurtigt bliver støvsuget for boliger”, fortæller Peter Høyer.
Krise på boligmarkedet resulterer i at flere vælger at leje frem for at købe
Den økonomiske krise og situationen på boligmarkedet afholder mange danskere fra at købe boliger. De vælger derfor i stedet at leje for en periode og se tiden an, før de investerer i fast ejendom. Selvom en lav rente ville lægge op til flere hus- og lejlighedskøb, er det ikke denne tendens, man fornemmer i Scandia Housing. Her oplever man mange lejere, der påtænker at købe, men som afventer at priserne falder yderligere, eller som helt opgiver at bevæge sig ud på et marked, som de stadig opfatter som usikkert.
”Mange danskere har indset, at det kan være en dyr fornøjelse at købe egen bolig, hvis tidsrammen for, hvor længe man skal bo der, ikke er særligt lang. Derfor vælger flere og flere at leje en bolig frem for at købe, fortæller Peter Høyer.
Hvis man har en kort tidshorisont for, hvor længe man skal bo i en bolig, viser erfaringen, at det bedre kan betale sig at leje. Ydelsen er som oftest lavere end det, man kan sidde for, hvis man skulle købe den samme bolig, og samtidig risikerer man at stå med et betydeligt tab ved fraflytning, fordi boligen ikke kan sælges med det samme eller man er nødt til at sætte prisen ned i forhold til den salgspris, man selv har givet. Samtidig beløber udgifter til mægler og advokater sig også til betydelige summer, som også må medregnes, når man foretager det samlede regnestykker for, om det bedst kan betale sig at eje eller leje.
Virksomhederne får mange udenlandske medarbejdere til Århus
Samtidig med at danskerne i højere grad vælger at leje frem for at købe, oplever man nu også I Scandia Housing, at de store virksomheder i Århusområdet for alvor begynder at bringe udenlandske medarbejdere til landet, som alle skal bruge boliger. Dette er med til at øge efterspørgsel på lejemål og tømme markedet for boliger.
”Mens finanskrisen var på sit højeste, kunne vi tydeligt mærke, at virksomhederne begrænsede antallet af nyansættelser. Men det sidste halve år, har vi kun oplevet at antallet af medarbejdere som kommer til landet stiger fra uge til uge, og I dag har vi alene i Århus ca. 10 udenlandske medarbejder om ugen, som skal bruge boliger.”
En del af de udenlandske medarbejdere vælger at bo i møblerede lejemål. Men mange af de medarbejdere som kommer til Danmark for længere perioder, bringer deres familier med sig. De vælger derfor at bo i villaer.
Klik her for at høre mere om udlejning af bolig