Boligudlejning



Find bolig
Klik her for flere søgemuligheder


Danish Danish
English English
German German
French French
Email Email
Print Print
Send Link Send link
Sitemap Sitemap



Scandia Housing byder velkommen til 4 nye medarbejdere

De danske virksomheder bringer i stigende grad udenlandsk arbejdskraft til landet. Samtidig har udviklingen på ejendomsmarkedet gjort, at mange danskere vælger at leje en bolig frem for selv at investere i fast ejendom. Kombinationen af disse faktorer gør, at Scandia Housing oplever en stadig stigende efterspørgsel på både lejligheder og villaer.

For at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel har vi haft den glæde at ansætte 4 nye medarbejdere på vores kontor i København.

Stefan Skov Andersen er ansat som Office agent per 1. Juni 2008. Stefan er uddannet All-round kontorfunktionær og kommer fra en lignende stilling hos TDC. Han tager sig bl.a. af at booke fremvisninger og besigtigelser og besvare henvendelser fra kunder. I sin fritid arbejder Stefan som entertainer, og hans smittende humør og hurtige bemærkninger har hurtigt gjort ham til et naturligt samlingspunkt for kollegerne på kontoret i København.

Som studentermedhjælper har vi ansat Julie Alexandra von Barnekow. Julie har tilbragt det meste af sit liv i en flyttekasse, og har boet uden for Danmarks grænser det meste af sit liv. Derfor kan hun uden problemer servicere mange af vores internationale kunder på deres modersmål, selvom hun efter eget udsagn taler svensk med finsk accent, engelsk med amerikanske undertoner, og tysk med fransk accent. Julie har en international Baccalaureate, og studerer sideløbende med jobbet hos Scandia Housing jura på Københavns Universitet.

Desuden har vi ansat Annelee Valino som Office Agent. Jobbet som Office Agent kræver et stort overblik, men med Annelees baggrund som product development Assistent hos Kidz Entertainments og erfaring som fritidsdykker er der ingen risiko for, at hun drukner i de mange e-mails og breve, der dagligt finder vej til hendes bord. Kundekontakten er den vigtigste motivationsfaktor for Annelee, der nyder det høje tempo på kontoret, og elsker at give vores kunder en hurtig og effektiv betjening.

Endelig har vi ansat Camilla Munch som Field agent til at fremvise vores lejemål i København. Camilla har tidligere arbejdet som booker på et modelbureau og lavet dansk fjernsyn. Desuden har hun rejst i store dele af verden som professionel fotomodel, og boet i bl.a. Frankrig, Spanien, England, Japan og Italien. Derfor har Camilla et godt blik for de udfordringer, som vores kunder står overfor, når de flytter til et nyt land, og det er da også den tætte kontakte med både lejere og udlejere, som tiltaler Camilla ved jobbet.