Helt uovertruffen Mogens Lassen villa fra 1935, beliggende på en højt hævet 1946 kvm. smukt anlagt grund/have. Ejendommen indeholder 385 kvm
Indeholder i stueplan: Entré/hall med trappe til 1. salen. Gæstetoilet. Stort Unoform spisekøkken med egen udgang til morgensolsterrasse. Stor lys højloftet spisestue med hvælvet loft og to udgangspartier til ejendommens helt ugenerte og solrige terrasseanlæg. Meget stor og charmerende opholdsstue med stor marmor pejs samt niveau op til reposafdeling hvorfra der er adgang til ejendommens smukke havestue. Der er fra opholdsstuen ligeledes nedgang til billardrum.
1. salen: Repos med separat afdeling bestående af soveværelse og badeværelse (tidligere 2 værelser). Endvidere forældreafdeling indeholdende masterbedroom, eget badeværelse samt mindre skabsværelse. Desforuden 3 børneværelser. I alt 6 værelser.
Kælderen, der fremtræder som en underetage, indeholder: Separat afdeling bestående af stort disponibelt rum samt badeværelse. Værksted/mindre vinrum. Større flisebelagt vaskerum/strygerum samt pulterrum til f.eks. overtøj.